Hals Museum   &   Museumsforeningen for Hals Museum
     Toften 1  .  9370 Hals  .  Tlf. 99 31 74 50  

 

 

 

 

 

Udstillinger

På denne side orienteres om såvel Hals Museums permanente udstilling som museets særudstillinger.

For adresse og åbningstider henvises til menupunktet "Hals Museum" til venstre.

 

 

 

 

HAV og FJORD, LAND OG BY

Fortidens spor
I Hals Museums permanente kulturhistoriske udstilling kan man følge sporene af fortidens liv ved Limfjordens østlige udmunding. Udstillingen er opbygget i en række temaer, der uddybes i de enkelte rum. Loftsfarven i hvert rum giver signal om det aktuelle tema. I tekstrammerne med papir svarende til loftsfarven fortælles om det enkelte tema, mens teksterne på gråt papir fortæller mere detaljeret om enkelte genstande eller genstandsgrupper.

Grundplan over Hals Museums udstillingslokaler i Tøjhuset på Hals Skanse, tegnet af Bjarne Høj, Hals Museum.

Det røde rum
I dette rum, som er Tøjhusets forgang, findes kustoderum og museumskiosk.

 

Det grå rum
Det rum anvendes til skiftende særudstillinger.
  


Det grønne rum
Rummet ved siden af af kustoderum og særudstillingslokale fortæller om landskabet, herunder de obligatoriske oldtidsfund, og om landbruget, med redskaber, gårdmalerier, modeller af vogne, legetøj m.v.

 


Det blå rum
Det blå rum, sydrummet, fortæller om livet ved hav og fjord, om fiskeri og forlis, fyr- og havnevæsen, lodseri samt fund fra bunden af fjord og hav.


Det gule rum
Det gule rum, nordrummet, fortæller om Hals Skanse og Hals Købstad, besættelsestiden 1940-1945, skoler og erhverv af forskellig art, sundheds- og jordemodervæsen.

Det lyseblå rum
Dette rum fortæller om køkkken og spisekammer, og om personlig hygiejne. Rummet indeholder et rekonstrueret spisekammer og køkken med Madam Blå afdeling. Desuden vises barnepottestol, zinkbadekar og -brusespand m.v.

 

Det okkerfarvede rum
Det okkerfarvede rum fortæller om kirkerne, herunder vises en kopi af en bronzehjort fra Øster Hassing nedbrudte kirke.

 

www.halsmuseum.dk